Gå til hovedindhold

Socialrådgiver

Få socialfaglig rådgivning og vejledning hos vores socialrådgiver med viden om demens.

  • Læs op

Indhold

    At få demens tæt ind på livet kan for de fleste være som at træde ind i en ny verden.

    Hos den demensramte melder der sig ofte usikkerhed og spørgsmål om fremtiden, og som pårørende står man ofte uforberedt den dag, hvor man skal træffe vigtige beslutninger på en anden persons vegne. Måske står du over for at beslutte hvor din ægtefælle skal bo, eller måske skal du forholde dig til din forælders økonomiske situation.

    Hos DemensHjørnet kan du få rådgivning og vejledning hos en socialrådgiver, der har viden om demens.

    Både personer med demens eller med tegn på demens og deres pårørende kan kontakte hende.

    Hun kan hjælpe med at forberede jer på fremtiden i forhold til spørgsmål om økonomiske forhold, lovgivning og muligheder i forbindelse med at leve med demens, eksempelvis:

    • Fuldmagter og digital fuldmagt
    • Fremtidsfuldmagt
    • Værgemål
    • Økonomisk støtte
    • Hjemmevejleder/bostøtte, ledsagerordning og muligheder ifm. mestring
    • Overgang fra arbejdsliv til seniorliv
    • Flytning til plejehjem/plejebolig
    • Habilitet

    Vores socialrådgiver rådgiver og vejleder ud fra din/jeres konkrete situation, og der er mulighed for en eller flere samtaler, fysisk eller telefonisk.

    Vi gør opmærksom på, at vores socialrådgiver hverken har myndighedsfunktion eller er sagsbehandlende. Dette tilbud er udelukkende rådgivning og vejledning.

    Sidst opdateret: 2. januar 2024